Diabetes eller sukkersyge

Mellem 200.000 og 300.000 personer i Danmark har type 2 diabetes. Blandt disse har halvdelen diabetes uden at vide det. Tallene stammer fra den fælles offentlige sundhedsforskning:

  • Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark
  • 80 procent bruges til behandling af komplikationer
  • 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer
  • 10 procent bruges på medicin

Symptomer:

  • Lavt blodsukker
  • Humørsyg
  • Hovedpine
  • Træt
  • Bleg
  • Sulten
  • Svedig
  • Indre uro
  • Synsforstyrrelser
  • Svimmel
  • Højt blodsukker
  • Søvnig
  • Træt
  • Mundtør
  • Tissetrængende
  • Tørstig

Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Selvom den kaldes gammelmandssukkersyge ser man oftere og oftere at børn får denne type diabetes også, pga. dårlig kost og mangel på motion hos børn. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin. I nogle tilfælde er det nødvendigt at give injektioner med insulin.

Type 2-diabetes er arvelig. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.

Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en betændelse i bugspytkirtlen og i forbindelse med visse medicinske behandlinger, især behandling med binyrebarkhormon.

årsager til sukkersyge

Mellem 200.000 og 300.000 personer i Danmark har type 2 diabetes. Blandt disse har halvdelen diabetes uden at vide det. Tallene stammer fra den fælles offentlige sundhedsportal Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet.

Derfor kalder man det også en livsstilssygdom

  • Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.
  • 80 procent bruges til behandling af komplikationer.
  • 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
  • 10 procent bruges på medicin.

Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling. Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.

Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.

Hvad sker der i kroppen?

Bugspytkirtlen (Pancreas) er et hormonproducerende organ. Spredt i kirtelvævet i pancreas findes der nogle øer at et specielt kirtelvæv, de Langerhanske øer. øvævet i pancreas består af to typer af celler, alfa- og betaceller. Alfa-cellerne producerer hormonet glukagon og beta-cellerne danner hormonet insulin. Insulinets opgave er at fremme gennemstrømningen af glukose og aminosyrer igennem alle cellemembraner.

Det er især gennem muskler og fedtvæv. Derudover er opgaven at øge forbrændingen af glukose i vævene og at stimulere dannelsen af glykogen, protein og fedtsyrer. Når insulinet har transporteret glukosen fra blodet til cellerne, og at den øgede glukoseforbrænding i cellerne også sker, så resulterer det i at blodsukkerniveauet falder, evt. til under det normale: hypoglykæmi.

Kort kan man sige at insulinets virkning er:

  • fremme cellernes glukoseoptagelse og glukoseforbrænding som er resulterende i et faldende blodsukker og evt. hypoglykæmi
  • fremme cellernes aminosyreoptagelse
  • fremme dannelsen af glykogen, protein og fedt

Insulinudskillelsen fra de Langerhanske øer er styret af glukoseindholdet i blodet. De insulinproducerende celler er indstillet på at opretholde et blodsukkerniveau på mellem 3,0-6,0 mmol/l. Går blodsukkeret op øges insulinsekretionen, cellernes glukoseoptagelse sættes i vejret, og mere glukose omdannes så til glykogen. Går blodsukkeret ned, så nedsættes insulinudskillelsen, cellernes glukoseoptagelse og forbrænding af glukose falder, og glykogendepoterne i leveren tømmes ud i blodbanen som glukose.

Hypofunktion

Når man har diabetes mellitus mangler man insulin i kroppen. Når der ikke bliver produceret insulin så vil udnyttelsen af glukosen være meget lav. Det resulterer i at man har et forhøjet blodsukker, (hyperglykæmi), og at der optræder sukker i urinen, (glykosuri). Der er sukker i urinen fordi nyrens tærskel for sukker er overskredet. Det sker ved en koncentration på over 10,0 mmol/l = 180 mg%. Det vil så give en øget vandladning som er for stor, som så resulterer i dehydrering. For at skaffe mere glukose til cellerne øges glykogennedbrydningen til glukose. Desuden sker der en forøgelse af glukosedannelse fra fedt og protein, men især fra fedt. Den øgede nedbrydning af fedt giver en merproduktion af fedtstoffernes nedbrydningsprodukter:

  • acetone, aceteddikesyre og beta-hydroksysmørsyre.

Disse bliver omdannet til CO2 og H2O. For at forbrænde disse affaldsstoffer kræves der i midlertidigt også insulin. For at organismen kan komme af med disse syrebasserede affaldsstoffer vil den øge vandladningen, som så fører til endnu mere dehydrering. Det giver et energitab for kroppen.

Bliver blodsukkeret derimod for højt (hyperglykæmi), f.eks. på grund af forkert insulindosis eller feber, er symptomerne på en begyndende såkaldt syreforgiftning (diabetisk coma, ketoacidose), at patienten tisser meget, bliver tørstig, får kvalme, vejrtrækningen bliver dyb og hurtig (Kussmauls respiration), og ånden lugter af acetone. Patienten kan blive bevidstløs. Denne livstruende tilstand kræver hospitalsbehandling. Denne syreforgiftning ses i praksis kun hos type 1-diabetikere, hvorimod type 2-diabetikere, der har svær hyperglykæmi, vil få det man kalder hyperosmolært, non-ketoacidotisk koma. Denne tilstand er ikke en syreforgiftning, men giver nogle af de samme symptomer: væskemangel, bevidsthedssløring og ofte ledsagende infektioner. Ligesom syreforgiftningen er denne tilstand livstruende, uden behandling fører den til døden i løbet af 1-2 døgn. Behandlingen består af væske, insulin og korrigering af elektrolyt-forstyrrelser.

Mad og diabetes

Det er altid vigtigt at man har sunde madvaner. For en diabetiker er det især vigtig fordi målet for deres kost er, at indholdet af sukker og fedtstoffet i blodet holdes så nært det normale som muligt. Men det er ikke ensbetydende med at deres mad skal være kedelig. Som sådan er diabetesmad almindelig sund mad, som med fordel kan spises af hele familien. Faktisk er den mad som diabetikeren br spise den samme som alle danskere tilrådes at spise. Fra maden henter vi energi, byggesten og næringsstoffer til vores krop.

Vores mad bestr af fire typer nåringsstoffer:

  • Fedtstoffer
  • kulhydrater
  • proteiner og alkohol
  • Derudover indeholder den vitaminer og mineraler

Behandling:

Motion og diet frem for medicine..!

Last modified on 2001-10-12 09:44:00






Top


P A K   M A G A Z I N E